Konkurrenceregler:
Der er naturligvis tale om en fotokonkurrence, og reglerne er simple.
1. Nu hvor workshoppen blandt andet handler om hvordan man skyder på location, så er det oplagt at billederne I sender ind til denne konkurrence skal være skudt på location. Studiebilleder er altså et “no go”.
2. Du må bruge lige præcis hvad du ønsker af lys. Om det er speedlights, studielys (mobilt) eller sollys er helt op til dig.
3. Du må max sende 10 billeder ind, og de må max fylde 500kB pr. stk. Gør evt. dit foto mindre i Photoshop > Image size hvis det fylder for meget.
4. Du beholder naturligvis ophavsretten på de billeder du sender ind, og jeg bruger dem udelukkende til at vise vinderne her på min blog, og til at fortælle hvorfor billedet vandt. Derudover viser jeg løbende udvalgte fotos fra konkurrencen.
5. Du kan sende billeder ind til og med søndag d. 29. august. Mandag d. 30. august finder jeg vinderne og afslører på bloggen hvem der vandt og altså skal med d. 4. sept.
